Oplæg rottebekæmpelse

Oplæg om rottebekæmpelse til møde i Lokalrådsforeningen d. 5. februar 2020

Over det ganske land har det på landsdækkende medier kunnet læses, at man i Gribskov Kommune har investeret i den helt rigtige metode til at bekæmpe rotter. Det har også vakt en del lokal opmærksomhed, og har givet anledning til en del berettiget skepsis. Vi er flere som synes, at det danner grobund for et 360 graders eftersyn.

Danmarkshistoriens største samlede bekæmpelse af rotter

Den 1. december 2017 bragte Netavisen Gribskov en artikel under overskriften ”Gribskov investerer millioner i krig mod rotter”. Det stod endvidere:

”Et enigt byråd har besluttet at acceptere en aftale mellem kommunen og Gribvand Spildevand A/S, som investerer i et system, der ifølge ambitionen skal reducere antallet af rotteanmeldelser med op mod 75 procent i de bekæmpede områder.

Antallet af rotter er steget stærkt de senere år både i Gribskov og resten af landets kommuner. Derfor søsætter Gribskov Kommune nu Danmarkshistoriens største samlede bekæmpelse af rotter for at få vendt kurven.

Gribskov Kommune og forsyningsvirksomheden Gribvand Spildevand A/S har indgået en millionkontrakt med Wisecon-Anticimex Innovation Center fra Helsinge. Kontrakten kører de næste 2,5 år, og fra og med denne måned vil der blive placeret 1000 intelligente rottefælder i kloakkerne i udvalgte områder i Helsinge, Græsted, Gilleleje, Tisvilde og sommerhusområder.”

I løbet af 2019 har det flere gange kunnet læses at projektet er en stor succes. Det er også oplyst, at dette projekt udover millioninvesteringen også koster millioner i årlig drift. Det er derfor af stor interesse for alle borgerne som skal betale regningen, at projektet er velovervejet og at der virkelig er en veldokumenteret succes.

Rottebekendtgørelse og planer for rottebekæmpelse.

I handIingsplanen for rottebekæmpelse i Gribskov Kommune 2016 – 2018 nævnes at ”Rottebekæmpelse i de offentlige kloakker foretages af GribVand A/S. GribVand A/S foretager ikke systematisk rottebekæmpelse, men igangsætter rottebekæmpelse i områder, der er særligt plaget af rotter. Dette gøres blandt andet med elektroniske rottefælder fra WiseCon.”

Og hedder det endvidere i handlingsplanen: ”…vil der i planperioden blive set nærmere på, om der er nogen områder i kommunen der er særlig ramt af rotter og om der i givet fald skal foretages særlig rottebekæmpelse i disse områder. Her vil kommunen selvfølgelig inddrage GribVand A/S for eventuelt at igangsætte en fælles indsats.”

Når Gribvand A/S ifølge det oplyste ikke skal foretage systematisk rottebekæmpelse, men alene iværksatte tiltag i særligt udvalgte (læs: rotteplagede kloakerede) områder, må der foreligge et egentligt udpegningsgrundlag for den aktuelle fældeindsats.

På byrådets møde den 22. maj 2017 er der på den lukkede dagssorden et punkt 102: Tildeling af kontrakt for bekæmpelse af rotter i kloakken. Som nævnt i handlingsplanen foretages rottebekæmpelsen i de offentlige kloakker af kloakforsyningsselskabet. Finansieringen af bekæmpelse af rotter i kloakkerne foregår overvejende på lukkede politiske møder i 2017, men det nævnes i Plan- og miljøudvalget den 6. november 2017: ”Projektet med rottebekæmpelse i kloak forventes i gang i oktober 2017. Økonomi i projektet er endnu ikke helt på plads. Eventuelle udgifter i 2017 søges ved regnskab 2017 overført til 2018, hvor det finansieres via en stigning i brugerbetalingen.”

Indkøb af 1000 elektroniske rottefælder

Midt i planperioden for rottebekæmpelsen 2016-2018 blev der indledt et samarbejde mellem Gribskov Kommune, spildevandsselskabet GribVand A/S og firmaet Wisecon om indkøb og installation af 1.000 elektroniske rottefælder i kloakkerne. Fælderne er leveret af firmaet Anticimex (Wisecon blev efter kontraktindgåelsen opkøbt af det svenske firma Anticimex for et trecifret millionbeløb) til en ikke nærmere oplyst pris, (men et kvalificeret skøn efter prislister fra Anticimex vil være op mod 8 mio. kr.). Aftalen koster 5,6 millioner kroner om året i drift. Som borger må man derfor efterspørge baggrunden for at investere 5,6 mio. kr. årligt i et projekt som det her. Og ekstra bekymrende er det, når kloakforsyningens takster allerede ligger blandt de 5 dyreste i Danmark.

1.000 elektroniske rottefælder virker som et abnormt stort antal for en enkelt forsyning. Til sammenligning har andre forsyninger enten ikke købt elektroniske rottefælder eller kun et ret beskedent antal.

En tvivlsom begrundelse

Til dr.dk oplyser GribVand den 23. august 2019:

”Den digitale rottejagt blev skudt i gang for halvandet år siden, efter at Gribskov kommune oplevede en stigning i antallet af anmeldelser af rotter på hjemmesiden Rotteweb, hvor borgere kan registrere, hvis de har set en rotte. ”

Som det oplyses, er fælderne indkøbt på grund af en stigning i antallet af rotteanmeldelser.

Tilsyneladende en fin historie, men er det nu også rigtigt?

I Gribskov Kommunes Handlingsplan for rottebekæmpelse 2019 – 2021 fremgår ikke en stigning i antallet af rotteanmeldelser:

År            Antal anmeldelser

2012        1.468

2013        1.676

2014        1.631

2015        1.563

2016        1.715

2017        1.657

Begrundelsen for anskaffelsen af de mange rottefælder er derfor ikke tilstede, faktisk faldt antallet fra 2016 til 2017, hvor beslutningen blev taget henover årsskiftet 2017/2018. Begrundelsen må derfor være en anden.

Gribvands oplysninger

Gribskov Kommunes registrering af rotteanmeldelser er faktisk steget til 2.282 i 2018. Man er altså gået fra et meget stabilt niveau på omkring 1500-1600 anmeldelser om året til 2.282, en stigning på 50%. Meget påfaldende at antallet er steget markant umiddelbart efter installationen af fælderne. Har fælderne reelt den ønskede effekt eller har fælderne faktisk den modsatte effekt?

Det må kunne udredes. Hvad der ikke behøver yderligere udredning er oplysningerne om baggrunden for anskaffelsen. Den er ganske enkelt ikke er korrekt, og om effekten af fælderne er korrekt er et åbent spørgsmål.

Det er ikke betryggende, at der ikke er bedre styr på beslutningsbaggrunden og effekten af så stor en årlig investering.

Rottefældeovervejelser

Hvis man investerer massivt i digitale rottefælder i kloakkerne, må det være fordi man har et problem, man ønsker at løse. Problemet kan jo kun være at antallet af rotteanmeldelser i de kloakerede områder er relativt højt i forhold til naboforsyningerne, eller at man er ude i støt stigende antal anmeldelser (men ses ikke at være tilfældet), har man undersøgt det?

Og hvis antallet af rotteanmeldelser i 2017 var relativt højt, og så højt at man gerne investerer 5,6 mio. kr. årligt i bekæmpelse, har man da konsulteret et Skadedyrslaboratorium eller Teknologisk for et godt råd?

Er det en sag som f.eks. embedslægen skal orienteres om, hvis der tale om et problem der angiveligt er langt større end naboernes? Så er det et spørgsmål ikke alene om borgernes penge, men også om
sundhed?

Hvor er den faglige vurdering som ligger til grund for Gribvands beslutning om at investere 5,6 mio. kr. årligt af borgernes penge i al fremtid?

Reparationskrævende kloakker

Det er som bekendt bedre at forebygge end at behandle. En sikker måde til holde rotterne ude af kloakkerne på, er reparation og løbende vedligeholdelse. Det er kendt viden i kloakbranchen. Da Bakkelandet og senere andre af bysamfundene ved Arresø fik repareret kloakkerne – både de offentlige og de private huskloakker forsvandt rotterne. Det er velkendt, at der er mange kloakker i Gribskov Kommune der trænger til reparation. Vores naboforsyninger satser primært på igennem reparation at fjerne årsagerne til, at der er rotter i kloakkerne. Og endelig kan det give arbejde til entreprenører i Nordsjælland.

Mangel på dokumentation

Til dr.dk oplyste GribVand den 23. august 2019:

Siden da er 1000 intelligente rottefælder klappet 42.000 gange fra Helsinge over Græsted til Gilleleje. Hver gang en fælde går af, sender den et signal til en computer, og det bliver registreret. På den måde kan fælderne flyttes rundt, så rotterne presses ud af bestemte byområder. Selvom der ikke nødvendigvis sad en rotte hver gang fælderne gik af.

Gribskov kommune oplyser på sin hjemmeside:

”Cirka 18000 rotter er gået i fælderne. Fælderne dræber rotterne med spyd, som bliver skudt ned, når en rotte forsøger at passere i kloakken. Fælden konstrueret, så den spærrer vejen i kloakken på nær ét hul, som altså vogtes af en bevægelsescensor og spyd, der dermed dræber rotterne, der forsøger at passere, på stedet og uden gift. Samtidig sender fælden et signal til en computer, og på den måde registrer vi skuddene. Sådan kan vi flytte fælderne rundt og ”presse” rotter væk og trinvist udrydde dem,” forklarer projektchef fra Anticimex Innovation Center ”

De 42.000 gange rottefælderne har klappet og de 18.000 rotter der er blevet dræbt er det udtryk for fældernes effektivitet? Klapper fælderne på andre ting end rotter? F.eks. varmt badevand? Er de 18.000 rotter endt på renseanlæggene – er der overhovedet blevet dræbt rotter, eller bliver de bare spist af andre rotter og bidrager dermed de døde rotter blot til at brødføde de levende rotter og deres afkom? Kan det være det være en medvirkende årsag til, at antallet af rotteanmeldelser er steget med 50% efter installationen? Har man spurgt Teknologisk Institut, der har stor viden indenfor rottebekæmpelse og -adfærd?

Et af de store forsyningsselskaber ville kun købe fælder, hvis der blev taget et billede hver gang fælden blev udløst, så man kan følge med i om de virker. Det mente firmaet ikke var teknisk muligt, men det er det, har andre firmaer oplyst.

Firmaet evaluerer sig selv

Alle oplysninger om antallet er dræbte rotter kommer fra firmaet Anticimex selv.

Ingen har set de dræbte rotter, hverken døde eller da de var levende. Firmaet aner ikke om der er dræbt en eneste rotte eller om der er dræbt 42.000. Gribskov Kommune og GribVand aner det heller ikke. Nu anbefaler GribVand og Gribskov Kommune samt firmaet Anticimex andre kommuner til at følge efter, på dette udokumenterede og uvidenskabelige grundlag.

Naboforsyningerne til Gribskov Kommunes kloakforsyning har ikke købt denne type rottefælder. Der mangler ganske enkelt beviser for at de virker efter hensigten.

GribVand forklarer på Gribskov Kommunes hjemmeside, hvorfor det er så vigtigt at fjerne rotterne: ”Rotterne skader kloakkerne, og de kan samtidig finde vej ind til borgernes hjem. Det kan blandt andet give en ubehagelig lugt, og så koster det jo skattekroner, når rotterne skader kloakkerne. Og vi ved fra undersøgelser, at 90 procent af rotterne, vi ser på overfladen, kommer fra kloakkerne, derfor giver det så god mening at lægge fokus der,”

Er det dokumenteret viden?

Projekt med store perspektiver

Fra Gribskov Kommunes hjemmeside: "Projektet løber til sommeren 2020, hvor Gribskov Kommune overtager projektet, men samarbejdet mellem kommunen og Anticimex fortsætter. Det er første gang i Danmarkshistorien, at der bliver lavet så stort et projekt for at minimere antallet af rotter i en kommune. Det vil vise resten af de danske kommuner, hvordan man effektivt kan bekæmpe rotter. Også udlandet følger med."

Alt i alt virker denne sag ikke velunderbygget. Indkøbet der ikke er begrundet, antallet af det meget store antal fælder der er indkøbt, manglen på påviselig effekt ud over at antallet af anmeldelser er steget med 50%, kommunens og forsyningsselskabets uforbeholdne anbefaling overfor andre kommuner og forsyninger om at følge trop med tilsvarende indkøb og endelig det tilsyneladende meget tætte parløb mellem Anticimex og Gribskov Kommune og GribVand, hvor Anticimex ovenikøbet får reklameplads på kommunens og forsyningens hjemmesider for et produkt der savner veldokumenteret effekt.

Behov for uvildig undersøgelse

Som tidligere nævnt er der behov for et uvildigt 360 graders eftersyn.

Følgende spørgsmål kunne indgå:

- Hvilke forundersøgelser ligger til grund for projektet?

- Hvilket grundlag er der for at der er brug for 1000 fælder?

- Hvordan finansieres dette projekt?

- Hvordan er projektet udbudt?

- Har der været funktionskrav i udbuddet og hvilke?

- Har der været flere bydende – jf. tilbudsloven?

- Hvordan skal forbrugerne belastes af dette projekt i fremtiden?

- Hvor meget bliver det pr. husstand? - Hvad er udgiften i forhold til andre sammenlignelige kommuner?

- Hvor længe holder fælderne?

- Hvor hurtigt kan man komme ud af aftalen?

- Vil Anticimex købe fælder tilbage?

- Kan fælder sælges til andre forsyninger?

- Hvor meget kloak vil man kunne istandsætte for 5,6 mio. kr. om året ?

- Hvad er det for undersøgelser der viser, at 90 % af de rotter der ses på overfladen kommer fra kloakkerne- stemmer det overens med anmeldelserne i Gribskov Kommune?

- Hvor stor en del af anmeldelserne kommer fra ukloakerede ejendomme?

- Alle oplysninger om døde rotter kommer fra firmaet AntiCimex selv - er der overvejet en uvildig verifikation af de af firmaet oplyste resultater?

Er noget som helst bevis for, at borgene får noget for pengene? Det burde hverken være svært eller bekosteligt at svare på de stillede spørgsmål.

En opfordring

I tider, hvor vi alle må acceptere besparelser på kommunale velfærds- og serviceydelser, er det vores håb, at Gribskov Kommune nu vil stoppe op og gøre status: Får vi de facto den giftfri, effektive og økonomisk rentable rottebekæmpelse, vi ønsker os og som vi er blevet stillet i udsigt, eller er det på tide at indkassere tabet, indstille det kostbare samarbejde hurtigst muligt og dermed undgå yderligere spild?