Annisse
Regnvandsafkobling
Den gode historie om borgerinddragelse og
samskabelse
Annisse
Lokalråds Energi- og Klimagruppe
I 2010 lod Børge
Sørensen (SF), formand for Plan- og Miljøudvalget i Gribskov Kommune, sig overbevise
om ideen ’Annisse som Energi- og Klimalandsby’. Ideen fik udvalgets enstemmige
tilslutning og et tilskud på 50.000 kr.
Annisse har som
Energi- og Klimalandsby siden arbejdet med at oplyse lokalområdet om energi- og
klimaløsninger blandt andet om husstandsvindmøller, jordvarmeanlæg, varmepumper
og grundvandsvarme. Energitjenestens energicheck har også været en del af det, som
Energi- og Klimagruppen har arbejdet med.
I maj 2012 blev
Annisse Lokalråd tildelt Gribskov Kommunes Miljøpris ledsaget af 10.000 kr. Prisen
blev givet for at have arrangeret møder om 'Grøn Energi' med meget stor
tilslutning fra lokalsamfundet.
Regnvandsseparering
– et fælles ansvar
Lokalrådets
Energi- og Klimagruppe blev opmærksom på energiforbruget ved at pumpe spildevand
inklusiv regnvand til rensning. I 2015 indgik Lokalrådet i et samarbejde med Gribvand
Spildevand A/S om et projekt med fraseparering af regnvand fra kloakafledning
og i stedet nedsive regnvandet i jorden.
”Hele regnvandssepareringsprojektet i Annisse
er startet på borgernes initiativ, fordi vi ønsker at tage et fælles ansvar.
Vores mål har fra starten været at tænke i, hvad der var bedst for miljøet ud
fra en samlet projektorienteret tanke og ikke i den enkelte grundejer”,
siger Jette Haugaard, formand for Annisse Lokalråd.
Skole og
lokalsamfund samarbejder om bæredygtig udvikling
Netop nu
overvejer Annisse Lokalråd muligheden for at medvirke til at gøre
Bjørnhøjskolen til klimaskole. Klimaskolen skal lære eleverne at søge viden om
naturen, klimaet og samfundet og opnå forståelse for, hvordan de tre ting
hænger sammen.
Lokalrådets målsætning
med en eventuel klimaskole er, at skolebørn og lokalområdets beboere i
fællesskab arbejder med bæredygtig udvikling og gør en indsat for at løfte FN’s
verdensmål 15 ’Livet på Land’.
Seneste kommentarer
DXX9JA4DV2W https://page.link
Det var længe siden jeg havde arbejdet med 123 hjemmeside, så jeg skulle lige se di nye muligheder.
Dejligt med et nyt opdateret layout.
De link der ikke fungere skyldes at de har ændret hjemmeside som jeg ikke kender.